Vi er hurtige, men ikke for hurtige

DANSKE kan finde den rette medarbejder til dig, hvad enten du søger en fast medarbejder, en løs vikar til at dække et kortvarigt behov eller du vil bruge et længere vikariat til at se en potentiel medarbejder an.

Vi arbejder hurtigt, fordi der ofte er et akut behov, der skal dækkes. Men vi tror på, at vi ikke blot skal finde den mest kvalificerede til jobbet, men derimod den person, som passer bedst ind i virksomheden og personalegruppen og derfor kan bidrage med mest. Derfor vil vi gerne kende det præcise behov og have en god fornemmelse af virksomhedens kultur, inden vi går i gang.

Sådan foregår det
•    Vi mødes hos dig, og DANSKE afdækker behovet og fornemmer kulturen
•    DANSKE finder den rette person i vores kartotek eller søger efter personen
•    Du mødes med medarbejderen, og er kemien der, kan vedkommende begynde hurtigst muligt
•    Vi besøger medarbejderen i din virksomhed cirka én gang hver anden uge, og sørger for at begge parter er tilfredse

Vores medarbejdere
Vi kan ikke prale af en kæmpe kartotek fyldt med cv’er. Til gengæld kan vi prale med, at vores kartotek er fyldt med engagerede mennesker, som vi kender godt. Medarbejderen er vores vigtigste aktiv, og derfor står vi inde for de mennesker, vi sender ud. Hver enkel person er igennem et ansættelsesforløb her hos os, hvor vi blandt andet taler med tidligere arbejdsgivere og får et præcist billede af både kvalifikationer og personlighed.

Det er billigere end du tror
At bruge vikarer til at dække midlertidige behov eller til at finde nye ansatte sparer din vikrsomhed for meget. Du skal ikke bruge ressourcer på annoncering eller gennemgang af en stak mere eller mindre relevante ansøgninger. Du har kun medarbejderen, når du har behov, og da der afregnes pr. time betaler du kun for effektiv arbejdstid. Alle sociale ydelser er med i prisen, og du slipper for at køre løn.

Vi har særlig erfaring med
•    Bygge og anlæg
•    Produktion
•    Industriel produktion
•    Lager/metal og auto
•    Salg og marketing
•    Køkken og kantine
•    Rengøring
•    Transport


Læs mere om DANSKE her