Hvad bør du tænker på før du skifter arbejde?

Tænker du over, om du måske ikke er på den rigtige hylde i livet? Har du følt trangen til at skifte branche og gøre noget helt andet? Er du usikker på fremtiden?

Hvis du føler sådan, så bør du overveje situationen. Men før du begiver dig ud på søgningen efter det perfekte arbejde for dig, bør du først spørge dig selv; Er du sikker på, at du vil skifte job? Og hvad er det du egentlig har lyst til at gøre?

Vi ved, at det kan være et stort og vanskeligt spørgsmål. Men prøv at gå ind i dig selv. Mærk på de store spørgsmål. Hvad brænder du for? Hvad interesserer dig? Hvad engagerer dig? Svarene kan give dig en fornemmelse af, hvilket retning du bør undersøge nærmere...

Okay, så har jeg fundet ud af, hvad jeg vil... Hvad nu?

Når du først har fundet ud af, hvad du har lyst til at arbejde med, er det vigtigt, at du ser efter en rolle som passer dig og dine egenskaber.

Med dette mener vi ikke nødvendigvis, hvilke stillinger du har haft eller hvilke kurser, som du har taget. Det vi er optaget af er, hvad du kan tilføje den stilling, du ønsker dig. Hvad er du god til? Hvad er din såkaldte x-faktor?

Vi tror nemlig, at drømmejobbet er et job, hvor du virkelig kan udmærke dig, og gøre en forskel. Et job hvor dine personlige interesser spiller en vigtig rolle.

Det kan være, at du arbejder i en detailhandel, men er fantastisk til gaming. Kan en teknologisk karriere måske være noget for dig? Det kan være, at du arbejder på et kontor, men er stærk som en okse. Kan en fysisk stilling måske være noget for dig? Det kan være, at du arbejder som projektleder i finans, men er kreativ til fingerspidserne. Det kan være, at du skal bytte finans ud med reklame?

Med engagement kommer de gode ideer, og vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du trives personligt. Fordi trives du med det du gør, så bliver du fantastisk til dit arbejde.

Hvor finder jeg det perfekte arbejde for mig?

Vi anbefaler, at du sonderer jobmarkedet og tjekker flere jobsider. Tjek hos rekrutterings- og bemandingsbureauer (DANSKE), og tjek de interessante virksomheders hjemmesider og hør dit netværk, om de kender til de pågældende virksomheder eller forhør dig i dit ege

Hvis du ikke er sikker på, hvad du skal kigge efter, kan du bruge dine allerede kortlagte egenskaber til at søge. Brug egne styrker og kompetenceområder i søgefeltet, og begræns dig ikke til bestemte brancher eller stillinger.

Lad dine egenskaber styre dig i den rigtige retning. Måske åbner muligheder sig på helt andre arenaer, end du havde forestillet dig?

Det er desværre ikke altid nemt at finde drømmejobbet under ”ledige stillinger”. Det kan jo tænkes, at muligheden allerede findes på din eksisterende arbejdsplads. For at finde ud af dette er det vigtigt, at du formidler dine ønsker og ambitioner til lederen på din arbejdsplads. Spørg gerne din chef, om I kan tage en snak om udviklingsmuligheder og forklar gerne, hvorfor du gerne vil skifte arbejdsområde eller arbejdsopgaver.

Det samme gælder for stillinger, som enten ikke er annonceret eller ikke eksisterer endnu. Vi anbefaler, at du tager telefonen og ringer til virksomheder eller rekrutteringsbureauer (DANSKE) for at høre, hvilke muligheder som findes. Måske har de dit drømmejob liggende på deres skrivebord?

I bund og grund handler det om noget så enkelt som at være proaktiv. Ikke vent på chancen. TAG chancen før den løber fra dig!

Jeg opfylder ikke kravene!

Det er nemt at blive usikker, når man læser krav, der står i stillingsannoncerne. Er det en god ide at søge, hvis man ikke opfylder kriterierne? Vi er ikke i tvivl, og giver det et rungende højt; JA!

Fordi det handler ikke bare om at imødekomme deres krav, men at vise, hvad du kan. Og ved du hvad? Du kan faktisk argumentere dig ind til jobsamtale, selvom din profil ikke er det, virksomheden umiddelbart søger efter.

Det vigtige er at finde din unikke indgangsvinkel og promovere dig selv. Fortæl dem hvad du kan bidrage med og hvordan dit bidrag til deres virksomhed kan skabe øget omsætning, øget synlighed eller bedre kontrol.

For at opnå dette, er det elementært, at du har selvindsigt og ved, hvad dine styrker er, og hvordan du kan konvertere dette til værdier for virksomheden.

Kan du tilføre noget, som de ikke selv havde tænkt på? Eller har du en fordel, som andre ansøgere ikke har? Hvis svaret er ja, er det vigtigt at du kan underbygge påstanden med konkrete eksempler, gerne med hvad du har udrettet, hvilket ansvarsområde du har haft eller andet, som er relevant for stillingen.

Ikke mindst er det vigtigt, at du laver research og indsigtsarbejde. Find ud af, hvad din fremtidige arbejdsgiver er optaget af, hvilke værdier de har, hvordan kulturen er, og hvordan du passer ind i deres virksomhedsprofil, både fagligt og socialt.

Faktum er, at uden en relevant baggrund skal du argumentere endnu hårdere for at få jobbet. Intet pres.

Hvordan skal jeg overbevise dem?

Det er en klar fordel at have evnen til at fremvise engagement, når du skal argumentere for din nye karriere. Du skal være bevidst om dine egne værdier, og som nævnt over; hvad du kan tilføre stillingen, som du søger.

Gode præstationsevner, kurser og stillinger er positive fordele, som du med god grund kan trække frem og fremhæve. Har du arbejdet ved siden af studierne? Godt gået! Det viser, at du kan klare flere ting på en gang og arbejder hårdt for at nå målene, som du sætter dig. Har du arbejdet i forskellige stillinger? Perfekt! Det giver en indikation af, at du er engageret og samfundsbevidst. Har du været i kontakt med eller arbejdet gennem et vikarbureau? Sikkert DANSKE!

Tænk over hvordan du kan skille dig ud både i ansøgningen og i interviewet, på en god måde. Fremhæv dine stærke sider, og vis dine faglige muskler. Men slap helt af; du behøver ikke tage hele superhelte-dragten frem. Det er nemlig bedst at være sig selv. True story!

Der findes desværre intet facit på, hvordan du får drømmejobbet. Det er ikke fordi, at det ikke kan lade sig gøre, men fordi alle er vidt forskellige. Men det er jo det som er fantastisk, ikke sandt? Hvis du kan skille dig ud, så må det unægtelig være fordi DU er unik.

 

Men hvad nu hvis de siger nej?

… Hvad nu hvis de siger ja!